Bukh DV10 ME - Udluftning af dieselsystemet
Her er lidt råd og vejledning til udluftning af dieselsystemet i forbindelse med skift af dieselfilter eller anden reparation.
Se også afsnit (H) i værkstedshåndbogen - under DV10-ME værkstedshåndbog i menuen.
Disse udluftningsråd er fra egne erfaringer samt med hjælp fra Lars Andersen / Dansk Grinde Klub - tak for hjælpen.
1:
Når du skifter dieselfilter skal du være opmærksom på den pakning der sidder inde i dieselfilteret. Den skal sidde helt korrekt, da der eller kan komme "falsk" luft ind i dieselrørene.
2:
Løsn udluftningsskruen på dieselfilteret (se billede nedenfor) og begynd at håndpumpe forpumpen - på denne måde udluftes luft fra dieselfilteren - Pump indtil der kommer diesel ud af udluftningsskruen og der ikke kommer mere luft.
Spænd udluftningsskruen igen.
3:
Løsn udluftning 2 (se billede nedenfor) og pump med håndpumpe forpumpen - igen indtil der kommer diesel ud uden luft.
Spænd udluftning 2 igen.
Har du kun skiftet filteret og ikke haft startet motoren kan du allerede nu forsøge at starte motoren.
Hvis motoren går ud efter en øjeblik fortsætter du til pkt. 4.
4:
Løsn udluftning 3 (se billede nedenfor) og pump med håndpumpe forpumpen - igen indtil der kommer diesel ud uden luft.
Spænd udluftning 3 igen.
5:
Gentag nr. 3
6:
Løsn røret ved brændstof dyssen (udluftning 4 - se billede nedenfor) og tørn motoren - enten med håndsving eller ved at benytte starteren. Når der kommer diesel ud ved udluftning 4 spændes røret til igen.
7:
Motoren startes ;-)
8:
Der kan udluftes ved brændstorfdyssen mens motoren kører - læg en klud over røret ved brændstorfdyssen - løsn forsigtigt brændstorfrøret en smule - spænd til igen når der ikke kommer mere luft ud.